Menu

Myntesirup

1

Drømmer du også om sol, sommer og kolde drikke? Det gør vi også, og derfor har vi brygget en opskrift på mynte-sirup sammen til dig. Ved at bruge dette koncentrat fremfor det du finder i butikkerne, undgår du diverse tilsætningsstoffer. Det tager ingen tid at lave, kræver kun få ingredienser, og så kan det bruges på utallige måder! What's not to like? 😜

Du skal bruge:

  • 250 g sukker
  • 2 dl vand
  • 1 bundt mynte

Sådan gør du


1.

Skyl og riv bladene af dit myntebundt og læg dem i en lille gryde.

2.

Hæld sukker og vand over myntebladene og kog det hele sammen.

3.

Kog hele massen indtil den begynder at tykne og får en sirup-lignende konsistens. Det tager ca. 10-15 min., og der skal gerne røres rundt under det meste af processen.

4.

Når siruppen har opnået den rette konsistens, hældes den igennem en lille tæt si, så myntebladene sigtes fra.

5.

Hæld herefter siruppen på et skoldet glas eller en flaske med låg/prop. Opbevar gerne siruppen på køl, men stil den først på køl, når den har stuetemperatur.

6.

Den færdiglavede sirup kan nu bruges på utallige måder. Prøv den på dine hyldeblomstpandekager, i frugtsalaten eller oven på din yoghurt. Du kan også bruge den til desserter, hvor den fungerer godt i is, glasur, frosting eller andre former for kagecremer.
Den kan også nydes iskold som lemonade - mix blot 4 tsk. myntesirup med lidt lime, frisk mynte og danskvand i en kande. Tilsæt evt. hvid rom, hvis den skal bruges i festlige anledninger. Voilá!

Hvordan bruger du din myntesirup? Del det gerne med #groselv og tip os hvis du har forslag til forbedringer! 🤗

Har du en projektidé? Udfyld formularen, så hjælper vi dig i gang!